|
Bukkejagt 16.05.08
Gab hvor var jeg søvnig da uret ringede 03:58.
Men afsted kom jeg og var fremme ca. 04:40. Inden jeg kom fra bilen kom de første 3 dyr. Ingen af dem var bukke, men knap var jeg kommet ind på marken, før han stod der 25m fra mig. Solen var ikke stået op, så det blev ved synet.
Velanbragt i jagtstigen kort efter, satte jeg mig og ventede. Der skulle blot gå ca. 10 minutter før jeg fornemmede der kom noget fra skoven bag mig. Jeg satte mig klar og afsikrede riflen. 25 m foran mig kom han frem. Han gik lidt væk fra mig, det var nok godt nok, inden han vendte bredsiden til. BANG, stendød. Det hele var næsten for hurtigt overstået, men der er jo 2 mdr. endnu...
/Med jægerhilsen
Johnny |

|
|